
“Den Spanske Cyklus” er en arbejdstitel til et
komponistprojekt, som jeg har arbejdet på et stykke tid.
Det begyndte med tre filtede tæpper, som min kreative
veninde, Anne, lavede til mig med sceneudsmykning i tankerne.
Jeg tænkte med det samme,at jeg var nødt til at skrive
musik til disse smukke tæpper. En dag.
Længe efter lagde jeg tæpperne foran mig
og begyndte at nedskrive ideer. Min første
indskydelse var at skrive et digt til hvert tæppe.
Det faldt naturligt og langsomt voksede ideerne frem.
Musikken ville jeg skrive for klaver, violin,
cello, akustisk guitar og sang.
Jeg besluttede mig ret hurtigt for,
at musikken skulle veksle mellem tre forskellige dele; Instrumentale passager, digt-oplæsning med musikalsk underlægning og sang på spansk med akkompagnement.
Nu er jeg snart færdig med tre stykker musik,
et til hvert tæppe. Det har været og er stadig
en spændende proces. Tanken er at lave det
som en forestilling til kirker og kultursteder.
Copyright© 2026, SPIFFING UNIVERSE, Alle rettigheder forbeholdes.